Et rummeligt og forstående perspektiv
Mit mål er ikke at "fikse" dig, men at møde dig, hvor du er – med respekt og forståelse for, at et meningsfuldt liv kan se ud på mange måder. Jeg arbejder ud fra en mentaliseringsbaseret tilgang, hvor vi undersøger dine tanker, følelser og handlemønstre. I terapiens forløb vil du få mulighed for at opnå større selvindsigt, og vi vil sammen finde frem til konkrete strategier og muligheder, der fungerer for dig.
Terapi for par og familier
I parterapi og familieterapi undersøger vi de dynamikker, der præger dine relationer. Målet er at opbygge en tryg kommunikation og skabe et fundament for at forstå og støtte hinanden bedre. Uanset om du har brug for hjælp til at håndtere konflikter, forbedre kommunikationen eller arbejde med tillid og nærhed, tilbyder jeg et forløb, der kan hjælpe dig og dine nærmeste.
Familieterapi
Familien er den vigtigste ressource til at understøtte udvikling og det giver derfor altid mening, at hele familien arbejder med, når et eller flere familiemedlemmer ikke trives. Ved familieterapi kan vi tilbyde 1. samtale til en reduceret pris og rabat ved køb af klippekort med 5 familiesamtaler.