Hvad sker der i EMDR terapien?
I EMDR terapi arbejder vi med de livsbegivenheder og oplevelser, der fortsat forstyrrer dit liv i nutiden. Samtidig ser vi fremad og støtter dig i at mestre kommende udfordringer med fokus på dine ressourcer.
Sammen finder vi frem til de oplevelser, der skal arbejdes med, og lægger en behandlingsplan. Selve bearbejdningen foregår ved, at det ubehagelige minde aktiveres, mens du samtidig udsættes for en form for bilateral stimulering. Det kan være, at du følger mine fingre med øjnene fra side til side, eller at dine hænder tappes skiftevis – en teknik kendt som "tapping".
Når processen er afsluttet, vil du stadig kunne huske det, du har oplevet – men det vil ikke længere være forbundet med det samme ubehag eller påvirke dig i hverdagen på samme måde, og du vil være i stand til at forholde dig til det på mere konstruktive måder.